Hvilken yogastil skal jeg vælge?

Hvilke former for yoga findes der?

Yoga is a mirror to look at ourselves from within
- B. K. S. Iyengar.


Der er mange aspekter af yogaen - og forskellige tilgange til den.

Og der er forskellige typer asana-stilarter og forskellige typer af meditation og mindfulness.

Men ét er sikkert!

Yoga - lige meget i hvilken form - er både godt for krop, sjæl og hjerne 🧠

Men hvilken yoga stil passer mon bedst til mig, vil nybegynderen sikkert spørge. Og hertil er der intet let svar.

Et indledende svar vil være; Prøv dig frem. Meld dig til nogle forskellige klasse, prøv nogle forskellige undervisere og nogle forskellige tilgange til meditation.

Yoga er ikke bare yoga og asana-praksis er ikke bare en smart fitness metode.

Når det er sagt, så kan du sagtens begynde at praktisere yoga uden først at kende hele systemet. Igen - prøv dig frem og når du finder en gren af yogaen som tiltrækker dig, så dyk ned i den. Udforsk temaerne, metoderne og se hvilke undervisere der tilbyder klasser med fokus på netop denne type yoga.

SHOP YOGA WEAR OUTLET
Hvilken yogamåtte skal jeg vælge?

Ashtanga vinyasa yoga

K. Pattabhi Jois gjorde denne form for yoga berømt i starten af det 20. århundrede i Mysore i Indien. Ashtanga yoga er en vidt udbredt, populær og moderne form for yoga, som fokuserer på en kombination af yogastillinger (asanas), kontrolleret vejrtrækning og antik filosofi.

Ashtanga er navngivet efter, og angiveligt baseret på, yogaens otte led, der er nævnt i Patanjalis Yoga Sutras. Stilen anses af nogle for at være en moderne form for den traditionelle indiske yoga.

Udøvere af Mysore Ashtanga yoga forventes på et tidspunkt at kunne huske og udføre en række asanas uden vejledning fra deres lærer, som kun griber ind for at hjælpe eller rette på elevernes stillinger. Disse yogatimer begynder normalt med et mantra på sanskrit og solhilsenen Surya Namaskara. K. Pattabhi Jois anbefaler, at udøverne holder hver asana i fem til otte åndedræt.

Ashtanga, som er en fysisk krævende form for yoga, gør brug af seks forskellige asana-sekvenser og er nært beslægtet med andre populære former for yoga såsom Vinyasa Flow og Jivamukti.

Vælg en måtte med godt grip

Yin Yoga

Yin yoga har mange fællestræk med den restorative form for yoga. Den fokuserer hovedsageligt på at holde udvalgte asanas i op til fem minutter ad gangen og har til formål at forbedre blodcirkulationen og fleksibiliteten.

I stedet for de forholdsvist hurtige og gentagne asanas, som udføres i mere dynamiske former for yoga, påvirker Yin-yogaens lange hold af stillingerne vævet i kroppens led. I kombination med opmærksomme pranayamaer (vejrtrækningsøvelser) og en god dosis bevidsthed kan Yin yoga hjælpe sine yogier med at få bedre kontrol over negative tanker og følelser og med at opnå det, der er kendt som "indre ro".

Den amerikanske kampsportsmester Paulie Zink grundlagde Yin yogaen i 1970'erne, og siden da har den spredt sig i den vestlige verden. Selvom mange af de stillinger, der udføres i forbindelse med en Yin-time, minder om Hatha yogastillinger, har de ofte et andet navn og kræver for det meste betydeligt mindre belastning af musklerne.

Shop vores Yin bundle her

Hatha Yoga

Hatha yoga, der også er kendt som Hathavidya, er det oprindelige system med vejrtrækningskontrol og motion, som alle moderne former for yoga er bygget op omkring. 

Ifølge hinduistisk tradition har guden Shiva skabt Hatha yoga. Legenden beskriver hvordan guden lærte Parvati, den hinduistiske kærlighedsgudinde, hemmelighederne bag yoga, og at de blev overhørt af en fisk. Fisken blev en berømt klog mand, og på denne måde blev kendskabet til yoga videregivet gennem generationer.
De ældste former for Hatha yoga beskæftigede sig hovedsageligt med at bevare og øge den fysiske livskraft, der er kendt som bindu hos mænd og raja hos kvinder. Nu til dags tilskriver udøverne en lang række helbredsmæssige fordele til regelmæssig udøvelse af yoga. Lige fra forbedret blodcirkulation til øget energiniveau. Men de tidlige udøvere mente, at de kunne bruge yogateknikker til at tage besiddelse af en anden persons krop eller til at snyde døden. 

Sammenlignet med stilarter såsom Vinyasa Flow er Hatha yoga temmelig statisk. En typisk time fokuserer på et par asanas, som man holder i forholdsvist lang tid ledsaget af vejrtrækningsøvelser.

Idet den er kilden til mange moderne yogaformer, er Hatha fantastisk til begyndere og vidt udbredt i yogastudioer verden rundt.

Shop yogamåtter her

Hot Yoga & Bikram Yoga

Bikram yoga, som har opnået stigende popularitet i de seneste år, har sit udspring i 1970'erne.

Bikram Choudhury, der stammer fra Calcutta, tilpassede traditionelle teknikker fra Hatha yogaen for at skabe en sekvens bestående af 26 asanas og vejrtrækningsøvelser. 

Bikram-yoga finder som den eneste yogaform sted i et rum, der er opvarmet til 40°C med en luftfugtighed på 40%.

Disse udfordrende forhold fremmer angiveligt reduktion af kropsfedt, udrensning af giftstoffer gennem sveden og giver øget styrke og mobilitet.
I løbet af de 90 minutter, som en Bikram-yogatime varer, udfører udøverne den samme sekvens med de 26 stillinger, som også omfatter to pranyamaer, foran spejle. 

Shop vores hot yoga bundle her

Kundalini Yoga

Gennem asanaer og særligt fokus på vejrtrækningen, vækkes de hvilende kræfter i kroppen og baner vejen for en større bevidshed.

Kundalini yoga bliver af sine tilhængere betegnet som "bevidsthedens yoga". Yogastilen er tæt forbundet med de hinduistiske begreber om shaktisme, som løst oversat betyder foreningen med det guddommelige. 

Kundalini yoga indeholder flere forskellige yogiske traditioner, herunder Hatha-øvelser såsom asana og pranayama, den religiøse hengivenhed og en stærk disciplin, som er forbundet med Patanjalis klassiske yoga samt tantriske meditations- og refleksionsmetoder.

Kundalinitimer fokuserer for det meste på vejrtrækningen samt navlen, rygraden og udvalgte trykpunkter. Disse teknikker har til formål at sætte ens egen guddommelige Kundalini-energi fri fra rodchakra nederst på rygraden og vække 'slangen' som sover her.

Shop bolsters og puder her

Jivamukti Yoga

Jivamukti yoga blev skabt af David Life og Sharon Gannon i New York i 1984. Den er en af de nyeste former for yoga, der ligesom Yin yoga er en af de få populære former, der er udviklet af personer, som ikke er født i Indien. Den er populær blandt mange kendte personer verden rundt, herunder Sting, Willem Dafoe, Gwyneth Paltrow og Maggie Gyllenhaal.

Jivamukti yoga fremmer en række aktuelle emner såsom veganisme, dyrs rettigheder, økologi og social aktivisme. Jivamukti, der er bygget op omkring religiøse grundsten (shastra), hengivenhed (bhakti), ikke-vold (ahimsa), musik (nada) og meditation (dhyana), kombinerer fysisk krævende asana- og vinyasa-teknikker med etiske og spirituelle aspekter.

Undervisningstimerne starter ofte med et essay med "månedens fokuspunkt", som er skrevet af en af Jivamuktis grundlæggere, efterfulgt af meditativ sang.

Derefter fører læreren deltagerne gennem en robust sekvens af stillinger, og læreren bestemmer selv rækkefølgen af asanas. Jivamukti-sekvenserne indeholder normalt altid en hoved- eller skulderstand. Musik er en vigtig del af Jivamukti yoga, uanset om det er traditionel musik eller pop- eller dansemusik.

Shop korkmåtter her