Guide: Den gode siddestilling i meditation

Siddende meditation - Den gode stilling

Hvis kroppen bevæger sig, så gør sindet det også.

Hvis kroppen har svært ved at finde ro, så har sindet det også.

Derfor er det alfa og omega for din meditationspraksis at finde frem til den helt rigtige stilling for lige netop dig.

Mange som prøver at få gang i en meditationspraksis løber ind i problemer som ondt i lænden, ben der sover og andre uroligheder i kroppen, som gør det svært at fokusere. Vi kan afhjælpe dette ved at finde ind i en korrekt positur, som ikke stopper blodomløbet og som giver den korrekte og naturlige krumning af rygsøjlen.

Under normale omstændigheder og når vores opmærksomhed er rettet ud mod verden, kan vi sidde stille i mange mærkelige stillinger. Vi kan sidde i sofaen i timer af gangen og se en film, supporteret af sofaens bløde puder og med vores mentale fokus rettet mod filmens indhold. Først når filmen er færdig og vi rejser os op, kan vi mærke at vi har sidder forkert og dårligt.

Men når vi skal meditere er det pludselig os selv der er i fokus og vi har ikke en blød sofa eller stol til at supportere vores krop og dens vægt. Det skal vi selv stå for.

En naturlig dobbelt S-form på rygsøjle

Og selvom der ofte bliver refereret til lotusstillingen som den bedste for meditation, er det ikke nødvendigvis det bedste for for den enkelte. Det tager nemlig mange år at mestre en sådan stilling og stor fleksibilitet. Noget som vi vesterlændinge ofte ikke har, fordi vi er vokset op med stole, borde og sofaer. Vi er ikke vant til at sidde på gulvet hele tiden, sådan som yogierne i østen er det. Og det er helt okay.

Din meditationsstilling kan godt varieres - så længe du har fokus på at have en naturlig dobbelt S-form på rygsøjle, hvilket giver dig en god balance og et godt fundament. Der skal være alignment fra krone til rod og så er det vigtigt at huske på, at en korrekt stilling aktivere de dybe muskulaturer og ikke de overfladiske. Det er de dybe muskel-strukturere og din rygsøjle som skal holde dig og give dig balance. Ikke din lænd, dine ben, eller dine arme.

Det er altså en del af din ‘meditationstræning’ at øve kroppen i at være afslappet, men aktiv.

Rund pude til begynderen

Se på det sådan her

Når vi står op, bruger vi hele kroppens muskulatur til at stabilisere og styrke vores oprejste positur. Står vi godt og stærkt, er der en naturlig dobbelt S-form i vores rygsøjle. Vores hals er lang og vores skuldre trukket tilbage så vores kraveben ikke står frem. Vi ved godt hvornår vi står ‘rigtigt’ og ‘forkert’ og det er den viden vi skal tage med ind i vores siddende stilling.

Når du starter en meditationspraksis, stater du altså også en ‘siddepraksis’, hvor der i starten vil være meget fokus på blot det at sidde - stabilt, stærkt og stille.

I stedet for at det er dine fødder der presser mod gulvet, er det nu dine hofteben (os coxae) eller rettere dine sædeben (ischium) der skal være i kontakt med jorden, puden eller stolen. Mens dette område gøres tung og presses ned i puden, rækkes kronen af hovedet op mod loftet. På den måde aktiveres de dybe musklestrukturer og du får samme gode holdning som når du står op.

Med tiden, når du har øvet dig og de pågældende muskler er blevet stærkere, vil du kunne give slip på unødige anspændtheder i ryg, skuldre og nakke. Men husk at alting tager tid. På et tidspunkt vil denne modsatrettet energi (sædeben der skubbes ned mod puden og hovedet der løftes mod loftet) bliver en naturlig del af din praksis og du vil kunne sidde i en god og sund stilling lige så længe du ønsker det.

Yogapølle til diamant-stilling

At sidde på gulvet

Som sagt er vi ikke vant til at sidde på gulvet og da slet ikke i skrædderstilling. Og det er her mange ofte begynder, når de vil begynde at meditere. De sætter sig på deres yogamåtte eller på en pude, som de har set det på billeder af garvede yogier. Det giver dog ofte ryg og lændesmerter, uro i kroppen og en frustration over den nye praksis.

Så hvad er problemet?
For det første er det nødvendigt at have det der kaldes et fremadkippet bækken (anterior pelvic tilt), for at skabe den korrekte dobbelte S-kurve på rygsøjlen.

Når du kipper bækkenet frem, vil du komme til at sidde på dine sædeben, hvilket vil give din denne dobbelte S-form, som igen vil understøtte din positur og aktivere de dybere lag af muskler. Især i lænd og mave. Hvis disse muskler er aktive og tager afsæt i et solidt fundament, vil du ikke få ondt i hverken ryg eller lænd. Din krop vil hvile, aktivt, på din rygsøjle og din ‘core’-muskulatur.

Hvis dit bækken derimod er i det, der kaldes bagudkippet stilling (posterior pelvic tilt), vil du komme til at sidde på dit haleben og din rygsøjle vil ikke få den rigtige dobbelte S-form. Måske prøver du alligevel at sidde ret op, med hovedet strakt op mod loftet, hvilket vil sende din lænd på overarbejde og hurtigt give dig uro eller smerter.

Det er altså vigtigt at tippe dit bækken korrekt og absolut gavnligt at have en god ‘core’-muskulatur. Det vil selvfølgelig også gavne din stående positur meget.

Måneform til den fleksible

Find den gode stilling

Dine knæ skal være lavere end dit fremadkippede bækken. Dine knæ skal hvile på jorden eller zabutonnen og ikke 'dingle' oppe i luften.

Du kan sætte dig langt frem på din pude og læne dig en smule fremad med hele dit torso for at få dine knæ ned og hvile på puden/gulvet. Sørg for at du sidder på dine sædeben og IKKE på dit haleben (anterior pelvic tilt).

Hav fokus på en lang rygsøjle og ræk kronen af dit hoved op mod loftet. Hagen let sænket. Kan du mærke den dobbelte S-kurve på din rygsøjle - at du har et let svaj i lænden? (posterior pelvic tilt)? Juster din positur indtil du sidder godt, roligt og aktivt.

Når du sidder godt og korrekte, vil dine ben ikke 'falde i søvn' og du vil føle at du kan sidde her i lang tid uden gener.

Nu er du klar til at starte din meditation. Giv slip på kroppens sanser og mærk det fysiske legeme blive til en stor, rolig ‘klump’, som holder sig selv, mens du sender dit fokus indad.

Zabuton som underlag og støtte