Marie Haulrik

Jeg er Restorativ Yogalærer & Hvileterapeut, både i hjertet og professionelt. Jeg faciliterer Restorative uddannelser, kurser, hvileterapeutiske sessioner, har skrevet bogen HVILE og meget mere. Jeg har flere restorative uddannelser bag mig, og er evig nysgerrig på læren om mig selv, om mennesket, kroppen, hvile og væren, med den overbevisning at vi som levende væsener er i stand til at heale os selv, gennem egen medfødte evne til at restituere både kropsligt, igennem en følelse af nærvær og igennem en tryghed vi enten søger hen i mod i omverden og i særdeleshed i os selv. At hvile er lige så vigtig for os som sund kost og
bevægelse, og alle burde tage hvilen ind i deres liv for balance, omsorg, velvære og sundhed.

  • Underlag

    Du skal have noget at hvile dig ned mod, som er skridsikkert i forhold de yogablokke du også kommer til at anvende i din restorative praksis. Desværre er ikke mange yogamåtter tykke, men du kan med fordel investere i et ekstra underlag eller endda en uld måtte som du kan lægge ovenpå for mere blødhed og varme. Det kunne være Release Wool mat, som både har en god længe og så findes den i en bred udgave, så du kan afspænde uden at have fødder og hænder ude på det kolde gulv, det er ganske rart.

  • Tæpper

    Åhhh, de kære tæpper. Hvor det meste yoga udstyr har faste former og mål, kan tæpper meget mere end blot at holde dig varm. Du kan folde dem til hoved støtte, rulle dem til små bolsters, yde støtte til arme og ben som wrapping og meget mere.
    Når du køber dine tæpper, så køb altid bomuld. Polyester og uld skrider let og bomuld giver bare et sublimt hold. Find tæpper uden for store syninger og tæpper der er omkring 150x200 så der er nok at folde af, men ikke bliver for store. Start med at købe dig ét tæppe og får du lyst til mere, så suppler op så du har 3 af de samme tæpper, så er du godt dækket ind.

  • Bolsters

    Skal du vælge mellem en aflang firkantet og en rund bolster til en restorativ yoga praksis, så køb altid den aflange firkantet først. Den brede og flade bolster er nemlig skabt til at bære og støtte ryg, bryst og ben i Restorative stillinger på en måde som den runde ikke formår. En aflang firkantet bolster sørger netop for at ikke overstrække skuldre, hofter eller ben. Også her skal du også tænke længde på over 60 cm. og meget gerne med et fyld der er lidt mere blødt end hvad hvedeskallerne tilbyder i den runde. Hvis du samtidig er glad for ekstra varme og blødhed i din praksis er Release Wool Restorative Bolster et oplagt valg.

  • Yoga Blokke

    Yoga blokke har det formål at løfte dine bolsters, for at skabe løft til forskellige kropsdele. De er yderst vigtige i den Restorative praksis, da de hjælper med at undgå stræk og for store åbninger. Og netop fordi de har den restorative funktion bør du gå med nogle der har en længde på over 20 cm, har en anelse vægt og står rigtig godt fast ned i underlaget, så de ikke skrider. Køb altid 2 yogablokke af samme mærke, for ligevægt og gå med Sustain Cork Yoga Block da den opfylder alle ønsker.

  • Yogabælter

    I Restorativ yoga vil du med optimal lejring ikke skulle anvende et bælte, støtten burde hjælpe dig skabe den nødvendige balance i hofter og ben, som vil være det primære du vil yde støtte til med et bælte. Nogen er glade for bælter og nogen trives bedst uden. Hvor alt det andet udstyr er ganske nemt at kommer ”ud af”, kan bælter være lidt svære. Hvis du nyder støtte fra et bælte, så gå altid med et D-ring bælte som Calm yoga studio strap, da de er nemmest at justere og frigøre dig fra.

  • Øjenpuder

    Kan både bruges som noget du holder i hænderne eller noget du lægger over din øjne, som det allersidste du tilfører din stilling for at afspænde din pande og afskærme dig fra ydre sansning. Øjenpude skal være let og ikke for glat. At lægge øjenpude på kan være en nærmest rituel handling, for når du har lejret dig med alt andet udstyr, du ligger godt, støttet og uanstrengt, så er det tid at tage imod. Ær din øjenpude og hav den altid med dig, om du praktiserer i studio eller hjemme, så du genkender duft, struktur og rette placering.

Supta Baddha Konasana

Dette er en stilling der inviterer dig til at læne ind i absolut støtte og blidt åbne for hvad end der lever og ånder i dig. Det er en vidunderlig, lettilgængelig, men meget åben stilling. Åbenhed til både hofter, mave og bryst, som er særligt sårbare steder der bærer på mange følelser, så lejring bør ske med varsomhed. Vær opmærksom på at yde stabil og sikker støtte at læne dig ned i og vær opmærksom på grænsen mellem åbenhed og stræk.

Særligt med åbenheden til brystet kan du lege med her, ved at placere klodser på lav højde i stedet for den klassiske høje, således albuer, underarme og hænder lander i gulvet, hvilket kan give en god følelse af at være tæt ved jorden. Med støtte fra den brede Restorative pude, hviler skuldrene også på et fundament, så du får en åbning, men blidt og helt uden stræk. Det giver væsentlig mere blødhed til en sådan stilling og din afspænding.

Som støtte til knæ, vil jeg altid gå med det runde og tunge bolster for at møde kroppens form og for at yde stabilitet. Hvis du synes at hofteåbningen er lige til den høje side, så kan du altid hæve bolsters med klodser under, det giver ikke mindre effekt, men kan føles mere omsorgsfuldt.

Fold et tæppe til at have under hovedet, så du bibeholder længden på nakken. Uden tæppe vil dit hoved formentlig falde bagover og du ikke bare lukker for energi og blod flow i nakken, men din hals vi være mere åben, hvilken kan give en følelse af at være udsat. Hellere for høj støtte til nakke i den her stilling end for lav.

Skab helhed I stillingen ved at lægge et tæppe over dig. Pak det omkring dine fødder og træk det godt op over brystet for følelsen af at være beskyttet hen over hele din åbne forside. Inden du hengiver dig hvilen, og hvis du følger dig tryg, så tag din øjenpude på.

Du kan bruge:
Release Wool mat 90 x 200 cm
Release Wool Restorative bolster
Calm Yoga Bolster
Blokke x 2
Tæpper x 2
Øjenpude

Viparita Karani

At lejre sig i en omvendt støttet Restorativ stilling er en helt særlig oplevelse. Og for at du kan få mest muligt ro til at opleve alt det der vågner når du læner dig både bagover samtidig med at du omvender tyngdekraften, skal du ligge godt. Når du lejrer dig her, skal du kunne hvile dine hofter mod noget der både er stabilt og følger din lænds runde form og hertil kan jeg ikke anbefale en rund bolster nok. Brug gerne én hvor du har taget lidt af skallerne ud, så den både er lavere og væsentlig mere formbar, hvilket er vigtigt for at du kan afspænde lænd og hofter. Støtten bør være fra lige over haleben og op til bunden af din ribbenskasse, så er du absolut holdt i din støttestruktur.

For at give følelse af jordforbindelse i den her transformerende stilling, vil jeg anbefale en bred Restorativ bolster som støtte til dine baller, bagside af dine lår og knæhaser. Den brede støtte gør at dine ben ikke glider af din bolster, som de vil gøre med en rund. Når den ikke dine knæhaser, kan du altid placere en ekstra klods under bolsters så den bliver højere. Hvis du alligevel oplever at dine ben ikke kan slappe af, så er det lige præcis i den her stilling det kan være en god idé at anvende et bælte. For at fuldende din lejring kan du wrappe dine ben og lægge en øjenpude over dine øjne.

Du kan bruge:
Release Wool mat 90 x 200 cm
Release Wool Restorative Bolster
Calm Yoga Bolster
Tæpper x 2
Øjenpude

Release Wool mat 90 x 200 cm

Savasana

Alle elsker Savasana, og særligt når man er virkelig godt støttet og kan nyde oplevelsen af at være båret og holdt. Det er i grunden ikke særlig godt for os at ligge ned på gulvet, helt fladt uden støtte, og rigtig mange oplever spændinger i lænd, skuldre og nakke hvis de hviler uden støtte. Det er helt normalt og er jo blot fordi vores rygsøjle er kurvet og har brug for støtte og hold hvor den kurver. Da meget af din krop er tæt ved jorden og at du hviler i Savasana i længere tid, er varme vigtigt, jeg sørger altid for at hvile på noget ekstra varmt i mine Savasanas og jeg nyder godt af Release Wool mat da jeg er kuldskær.

Den bedste måde du kan yde din krop støtte i Savasana er ved at placere et fast rullet tæppe under dine ankler og en rund yoga bolster under dine knæ. Denne lille manøvre skaber mindre belastning af din lænd og du kan slappe mere af i hofter og ben. Herudover er det en god idé med et foldet tæppe under hovedet, således du bibeholder længden på nakken. Tæppet under dit hoved, må faktisk godt være så højt at din hage begynder at søge en anelse ned at mod brystkassen. Når du er landet her, så tag tæpper over dig og selvfølgelig din øjenpude. Nyd din hvilstund og lad alt der rører sig i dig få lov at være i bevægelse og herefter lande. En lang Savasana er en lang fordøjelse af livet, livsbekræftende og nærende.

Måske har du allerede luret den. Men sætter du ovenstående 3 stillinger (Supta Baddha Konasana,Viparita Karani og Savasana) sammen i et flow, har du en vidunderlig Restorativ Yoga sekvens for hjerte, liv og sjæl. Alle stillinger med god støtte til hele dig.

Yogatæpper

HVILERUM.DK v/ Marie Haulrik

Jeg har for nylig åbnet onlinemedlemsklubben HVILERUM.DK for at gøre hvile mere lettilgængelig for alle. Det er et online rum med guidet restorative hvile praksisser via videoer og lydfiler. Her vil du også modtage støtte og vejledning til din restorativ yoga praksis og til hvordan du få mere hvile i dit liv.

Instagram: @marie.haulrik
Hjemmesiden:
www.mariehaulrik.dk
Online medlemsklub:
www.hvilerum.dk