En lille guide til refleksion over året der gik – og året der kommer
Når et nyt år begynder, følger ofte tankerne om forandring.
For mange kan nytår føles som et pres for at sætte mål, lave planer og beslutte, hvad der skal gøres anderledes. Men refleksion behøver ikke føre til store nytårsforudsætter eller drastiske omvæltninger.
Denne lille guide er en invitation til at stoppe op.
Til stille refleksion over året der gik, nuet der er, og det år, der langsomt tager form.
Uden krav. Uden forventninger. Kun med nysgerrig opmærksomhed.
Find et roligt øjeblik.
Sæt dig godt til rette, og lad opmærksomheden lande i kroppen.
Der er intet, der skal fikses eller forbedres – kun observeres.
Året der gik
Se tilbage med mildhed.
-
Hvad har været godt i året, der gik?
-
Hvornår har du følt ro, glæde eller nærvær?
-
Hvad har givet dig energi – og hvad har taget mere, end det gav?
Prøv blot at registrere, uden at vurdere eller analysere for meget.
Det, du lægger mærke til, er allerede vigtigt.
Året der er
Vend opmærksomheden mod nuet.
-
Hvordan har du det lige nu – fysisk, mentalt, følelsesmæssigt?
-
Hvad fylder mest i dit liv i øjeblikket?
-
Hvad savner du – eller længes efter mere af?
Mærk efter, uden at presse svar frem.
Nogle erkendelser kommer med det samme, andre viser sig først senere.
Året der kommer
Lad blikket bevæge sig blidt fremad.
-
Hvis du selv kunne vælge en retning, hvad måtte der så gerne være mere af?
-
Hvad ønsker du at give mere plads til i dit liv?
-
Og er der noget, du kunne forestille dig at give lidt slip på?
Du behøver ikke have klare svar.
En fornemmelse, et ord eller en stemning er rigeligt.
Tag det med dig, der føles sandt.
Lad resten ligge.
Der er ingen nytårsforudsætter her – kun nærvær, refleksion og en åben invitation til det, der vil folde sig ud i sit eget tempo.

En blid støtte til din refleksion
Hvis du har lyst til at gøre denne refleksion til en lille praksis, kan det hjælpe at skabe et roligt og dedikeret space.
En god meditationspude, et tæppe eller en øjenpude kan støtte kroppen, så opmærksomheden lettere kan falde til ro.
Du kan også meditere på et mantra med en malakæde – eller blot sidde i stilhed og lade dine egne tanker få plads.
Uanset hvad du vælger, så husk:
Det vigtigste er ikke, hvor længe du sidder, eller hvad du “får ud af det” – men at du giver dig selv tid og rum til at være nærværende uden at dømme.
Må du få et rigtigt godt nytår og finde rum for masser af ro, dejlig bevægelse og nærvær.
De kærligste hilsner, Team GOYOGI
GO BE A YOGI - EVERY DAY!



