Sådan vælger du den rigtige yogamåtte
Mange typer
Det kan være svært at vælge en yogamåtte og specielt din første! I denne guide vil vi give dig en kort oversigt over yogamåtte typer og gøre dit valg lettere.
Det er vigtigt at vælge den helt rigtige yogamåtte og der er mange faktorer der spiller ind.
Hvilken type yoga dyrker du? Skal du transportere den til og fra studiet? Bruger du yoga håndklæde ovenpå måtten til Hot Yoga?
Valget af en ny yogamåtte er også meget personligt mht. grip, stil, farve, osv.
Hvilket greb er bedst til mig?
Det er meget individuelt hvilken type måtte der passer os bedst. Den måtte, din veninde synes er helt perfekt, er ikke nødvendigvis den rette for dig. Det er nemlig meget forskellige hvordan vi hver især oplever, hvad det vil sige at stå på en god måtte.
Sveder du meget, kan det være en god idé at gå efter en måtte med åbne celler, da disse ofte absorbere fugten og hjælper til et godt grip.
Hvilken yogamåtte skal jeg vælge?
Måttetyper
Hos goyogi.dk forhandler vi yogamåtter i flere forskellige materialer. Vi har måtter i naturgummi og PU, måtter i naturligt kork og naturgummi + lette TPE måtter med korkoverflade.
Naturgummi (åbne celler)
Naturgummi yogamåtterne har et godt grip lige fra starten og er specielt velegnet til dig, der sveder lidt i din praksis.
Sveder du meget kan det være nødvendigt med et håndklæde ovenpå din yogamåtte - især for at skåne måtten.
Naturgummi måtterne er lavet af et åbent-celle materiale, hvilket leder sved og fugt væk fra overfladen, så ikke du glider på yogamåtten. Til gengæld har de ikke lige så lang levetid som yogamåtter af PVC.
PVC (lukkede celler)
Disse yogamåtter har en let grippy overflade med lukkede celler. At måtterne har lukkede celler, betyder dog at sved og fugt ligger sig på overfladen af måtterne.
Dette er med til at give denne type yogamåtte en lang levetid og gør at den er let at holde ren.
TPE (lukkede celler)
TPE er et let materiale, som give en fjerlet måtte - perfekt til dig der er meget på farten og som gerne vil have en holdbar måtte, du også kan have med i parken eller på stranden. Vores kork og TPE måtte er let at holde ren og nem at tage med sig i studiet.
Travel Mats
Elsker du også at rejse og kan du ikke undvære din yoga praksis mens du er væk? Så er en rejsemåtte måske lige noget for dig. Nogle rejsemåtter yogamåtter kan endda foldes sammen, så de fylder så lidt som muligt og kan pakkes ned i kufferten. Travel mats kan også med fordel bruges ovenpå lånemåtter i studie eller fitness centret.
Hvor tyk skal en yoga måtte være?
En normal yogamåtte vil være mellem 4-5 mm i tykkelsen. Har du fx. skader, har du gennemgået operationer, eller har du af en grund brug for ekstra tykkelse kan du med fordel vælge en måtte med en tykkelse på 6 mm.
Men husk at en tyk yogsmåtte kan give udfordringer med hensyn til balancen på måtten og en kraftig yogamåtte i fx naturgummi kan være meget tung.
Vil du gerne have en ekstra stor og ekstra kraftig måtte, kan du se nærmere på vores Signature BIG Mat.
OBS! En tyk træningsmåtte er ikke det samme som en tyk yogamåtte. Det kan være svært at holde balancen, hvis du vælger en af de kraftige træningsmåtter - gå hellere efter en 6 mm yogamåtte og støt op med bolsters og tæpper. Det vil give dig en bedre oplevelse.
Skal du ligge ned og lave blid yin eller restorativ kan vi anbefale en uldmåtte. Her får du bløshed og komfort i naturlige materialer fremfor de nogle gange meget syntetiske NBR træningsmåtter.